Velkommen til Restaurant Suserup

Når golfspillerne i Sorø Golfklub indleder den nye sæson i 2022 vil de blive mødt af nye ansigter bag baren og i køkkenet og et helt nyt navn på klubbens restaurant, der fremover vil hedde “Restaurant Suserup”

1. November var der nemlig skiftedag i restauranten i Sorø Golfklub, da Sofie og Helle Due overtog forpagtningen og dermed ansvaret for at sørge for, at medlemmer og gæster kan få lækker mad før og efter en runde på banen.

De nye forpagtere er allerede kendt i området, da de i de sidste 6 år har drevet Parnas Natur og Aktivitetspark herunder Restaurant ParnasHuset, hvor de både har selskaber, firmaevents og a la carte restaurant. Så det er et rutineret makkerpar, der tager over i golfklubben, og begge glæder sig til at komme i gang.

I den kommende tiden skal lokalerne have en opfrisker og der skal ansættes et nyt hold, som skal være med til at sikre, at gæsterne får en god oplevelse, hver gang de kommer på besøg.

Men det er ikke kun klubbens medlemmer der vil blive inviteret indenfor, da Restaurant Suserup på sigt også vil blive en a la carte restaurant, hvor gæster kan komme ind og få et godt måltid mad efter en gåtur i områdets fantastiske natur.

Der er allerede åbnet op for booking af selskaber i golfklubben til foråret 2022.

Kontakt information:

booking@suserup.dk

Tlf. 57 84 80 01